TAG PÅ LEJRSKOLE HOS CAMP HVERRINGE

Kerteminde og omegn byder på mange muligheder for at sammensætte et spændende undervisningsforløb kombineret med oplevelser ved havet og i naturen. Benyt f.eks. skoletjenesten ved Vikingemuseet Ladby samt Fjord & Bælt centret. Besøg Johannes Larsen museet eller planlæg aktive ture til fods eller på cykel ud i den spændende natur på Hindsholm.

På Camp Hverringe er der masser af gode fritidsaktiviteter. I kan bade ved den børnevenlige strand, medbring maske og snorkel og prøv en tur langs undervandsstien, spil krolf eller benyt vores udendørs badeland og andre faciliteter så som køkken og opholdsrum.

Vi kan tilbyde overnatning i hytter med plads til 6 personer. Hytterne har køkken, bad og toilet. OG  hvis I har mod på lidt mere utraditionelt og udfordrende kan I overnatte i vores tipi område hvor vi råder over 1 stor tipi med plads til 70 personer og ca. 50 overnattende samt 3 mindre tipier med plads til 4 overnattende. I den store tipi er der desuden stort bålsted både udenfor og indenfor.

Tilbuddet gælder elever fra danske folkeskoler, friskoler, privatgrundskoler, privat grundskolekurser. Herudover børn/elever i SFO-ordninger, børnehaver og fritidshjem og -klubber. Der tages altid hensyn i forplejning til muslimer samt allergikere.

Overnatning i C og B periode:

Hytter (6 mand pr hytte)        Kr. 100/person

Tipi                                      Kr.   65/person

Hytte (2 lærere pr. hytte)       Kr. 345/person

Rengøringsgebyr pr. hytte      Kr. 200

Sengelinned medbringes eller kan lejes på stedet for kr. 85,00 pr. person.

Vi forventer naturligvis at de generelt gældende betingelser for ophold og opførsel overholdes og at lærerne er ansvarlige herfor.

 

  Se vores gode tilbud HER
  Tilmeld dig nyhedsbrev...